Havkajakforeningen HO BUGT

Sådan bliver du medlem

mandag den 30. april 2012

forenings datoer

Der blevet sat datoer på foreningens arrangementer, der vil komme invitationer ud til diverse arrangementer... så det er bare med at få sat krydser i jeres kalender:

1. maj starter aftenroningen fra Rødhætte... vi mødes kl 18:00.

9. juni kl. 14:00 - 17:00 afholder vi foreningsdag, som de forrige år. Anni Nystrup Bach er tovholder.

4. august er der Langlitur... vi mødes kl 16:00. Peter Bjerregaard er tovholder

31 august - 2 september afholdes den årlige weekendtur. Peter Bjerregaard og David Turner er tovholdere

28 oktober mødes vi traditionelt vis i Marbæk til bål og grill. Peter Bjerregaard og David Turner er tovholdere

5. oktober 2012 - 29 marts 2013... vinter træning i svømmehal, der vil nok komme et kursus eller to. Bent Vesterbæk er svømmehals tovholder

Med venlig hilsen

Jørgen Svendsen

lørdag den 28. april 2012

Man skal lære så længe man lever...

Som i sikkert bemærker, er der en ændring på bloggens udseende. Nu er det ikke længere hvordan man bliver medlem, der står øverst på siden, men derimod vort nyerhvervede CVR-nummer.

I forsøget på, at få refusion for kurssusudgifter blev jeg gjort opmærksom på, at for at man kan få dækket udgifter fra det offentlige, må man have et CVR-nummer.
Sådan et kan man få på hjemmesiden virk.dk, hvor der kan findes guider til oprettelse af foreninger og fonde. Det har jeg fulgt og fået ovenstående CVR-nummer til foreningen. Efter hvad jeg har kunnet læse mig til, er det en gratis foreteelse.
Det kan jeg som kasserer i foreningen godt lide.
God weekend.

Bent M.

Vinter roning

Kulde
I Danmark skal man altid tage hensyn til vejret. Fra barnsben har vi lært, at selv den varmeste sommerdag pludselig kan blive så kold, at man begynder at fryse. Vi ved, at vind, væde og selv moderat kulde hurtigt kan afkøle os. Vi ved også, at der altid er koldere på havet end i land. Og vi ved, at det er ubehageligt at fryse. Men ved vi også, at vi - når vi først bliver rigtig kolde - ikke længere kan reagere rigtigt i en vanskelig situation?

Kulde og koldt vand
Amerikanske sikkerhedseksperter fra USLA (United States Lifesaving Association) anslår, at halvdelen af dem, der i almindelige statistikker efter søforlis betegnes som ”drukneofre”, i virkeligheden ikke dør af drukning, men af kulde. Kulde er oftest det største problem for folk, der falder i havet, idet koldt vand køler 25-30 gange mere end kold luft.

Vand kan godt være koldt, selv om der ikke svømmer isflager rundt. Er vandet koldere end dig selv, vil det køle dig. Selv ved ophold i en lufttemperatur på 21º C er det ifølge USLA under visse omstændigheder muligt for en våd og dårligt klædt person få hypotermi. Hvor hurtigt du mister varme, afhænger af mange ting:
• vandtemperaturen
• termoeffekten i dit tøj
• fysiologiske faktorer, f.eks. fedtprocenten
• måden, du opholder dig i vandet på

Bevæger du dig i vandet, forbrænder du kalorier = energi, hvilket medfører varmetab. Jo mere, du bevæger dig i vandet, jo hurtigere falder din kropstemperatur.

Kroppens reaktion
Et mennesker har 5-6 l blod, der cirkulerer gennem kroppens net af blodårer. Ud over at transportere næringsstoffer og affaldsstoffer rundt i kroppen har blodet en vigtig funktion i forbindelse med regulering af kroppens temperatur. Når vi har det varmt, udvider blodårerne sig – når vi fryser, trækker de sig sammen.

Når vi påvirkes af kulde, vil kroppen først og fremmest forsøge at bibeholde kroppens kerne.temperatur, hvilket vil sige temperaturen i hjerne, rygmarv, hjerte og lunger. Et fald i tempera.turen på bare en enkelt grad nedsætter vores hjerne.funktion, reaktionsevne, handlekraft, muskel..styrke og koordinationsevne.

Kroppens første modtræk mod kulden er at nedsætte blodtilførslen til huden, der er det sted på kroppen, der afkøles først. På grund af de store hudområder på arme og ben på.virkes disse hurtigst. Når blodtilførslen hertil reduceres, løber der mindre koldt blod ind i selve krop.pen, hvilket vil reducere kroppens varmetab. Den mindre blodtilførsel til arme og ben giver en dårligere reaktionsevne i nerver og muskler, så arme og ben ikke længere lystrer vores ordrer. Vi bliver ude af stand til at klare os selv og vil f.eks. ikke kunne gribe og fastgøre en hjælpe.line eller selv kunne kravle op ad en stige til en båd eller en bro.

Et par kommentarer til forskellige vandtemperaturer:

> 15 Det er sol og sommer.

11-14 Det er ikke sommer længere, men forår eller efterår, og vi befinder os i forkølelsernes højsæson. Det er f.eks. muligt (men koldt) for nogle at tage 600 m svømmeprøven i 13° vand. Skærpet agtpågivenhed tilrådes.

6-10 Nu er det vinter. En typisk dansk vinterdag i starten af december vil vand- temperaturen herhjemme ligge omkring 7 grader C. De amerikanske kyst- livreddere anvender en 50/50-regel, der oversat til danske forhold lyder:
• En gennemsnitsperson har 50% chance for at overleve 50 m svømning i 10° vand (= 50° F)
• En 50-årig person har 50% chance for at overleve et ophold i 10°C vand mere end 50 min.

1-5 Høj-vinter – typisk januar, februar og marts. Allerede efter få minutter vil du miste kontrollen over dine arme og ben. Hvis 6 personer hopper i 5 grader koldt vand, vil – som gennemsnits.betragt.ning – kun én ud af de 6 personer overleve opholdet efter 15 min.

< 1 Du har ca. 2-4 min. at reagere i.

Hvis uheldet er ude

Når man falder i koldt vand, er det nødvendigt at handle hurtigt, før man mister kontrollen over sine lemmer.

Første fare er chokket. I særlige tilfælde kan vandtemperaturen komme helt ned på ÷4º C, og her er alene chokket i sig selv dødeligt. Undgå panik og få styr på åndedrættet. Den engelske flåde har lavet under.søgelser, der viser, at en person, som pludselig falder i koldt vand, vil kunne svømme længere og mere effektivt, hvis han ligger stille i vandet, indtil vejrtrækningen er nogenlunde under kontrol.

En god regel er holde vejret de første 10 sekunder. Find ud af, hvor der er vand og hvor der er luft at indånde, så du ikke tager en dyb indånding samtidig med, at en bølge skylder ind over dig.

Tag ikke tøjet af i det kolde vand, men lyn op, stram til og knap til. Stillestående vand i dit tøj varmes op af kroppen og isolerer mod det koldere vand omkring dig. Unødvendig aktivitet i vandet pumper det stillestående vand ud af dit tøj. Når man svømmer, cirkulerer der hele tiden nyt koldt vand forbi kroppen. Især blodet i arme og ben afkøles og føres ind i den indre krop. Desuden betyder bevægelse energiforbrug og yderligere tab af varme. Unødvendige bevægelser kan formindske dine chancer for at overleve med ca. 50%.

Forsøg at holde armene og så meget som muligt af kroppen over vandet. Lig på ryggen, støt dig til kajakken, eller læg dig hen over den.

Hvis du ikke er i stand til selv at komme op af vandet, gælder det om at mindske varmetabet så meget som muligt. Det gøres bedst ved at ligge stille, krummet helt sammen. Herved gør du den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt. Er I flere personer, vil I med fordel kunne varme hinanden. 2 eller flere personer, der omklamrer hinanden, øger overlevelsestiden.

I land

Er du kommet sikkert i land - helskindet, men gennemblødt, våd og kold, lyder første bud: Tag tøjet af, vrid det og få så meget vand ud af det, som muligt. Tag derefter tøjet “omvendt på”: Uldsweateren på inderst mod huden, hvor behovet for isolation er størst. Bomuldstøjet udenpå, fordi det beskytter mod vinden. Husk redningsvesten - den beskytter godt mod vinden. Dette giver kun en mindre ændring i den samlede isolationsevne, men i en overlevelses situation kan det være marginalerne, der gør forskel mellem liv og død. Vær opmærksom på, at en god påklædning ikke kan varme kroppen op - kun beskytte den mod varmetab. Har du været en tur i vandet, er kommet helskindet ind til kanten og op i kajakken igen, skal du være ekstra forsigtig. Din krop er kold, og dine reaktioner er dårlige. Du har ikke samme balance, som du plejer, men vil lette falde i vandet igen. Du skal derfor nu være ekstra forsigtig – hold dig ved kysten.

Og så lige til sidst:

Bevæg dig ikke mere end højst nødvendigt, mens du er i vandet
Hvis hjælpen er på vej, så gør den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt - krum dig sammen og lig helt stille
Få vejrtrækningen i orden, før du begynder at svømme
Hold armene og så meget af kroppen som muligt over vandet
Når du kommer i land, så tag det våde tøj af og vrid det.

I overlevelsessituationer tæller marginalerne. Der er eksempler på, at folk har overlevet ting, de ifølge teorien ikke ”burde” overleve, så giv ikke op.

Men som altid er også her forebyggelse bedre end helbredelse, så undgå at sætte dig selv i en livsfarlig situation. God takt og tone på vandet om vinteren betyder, at man

ror i en kajak, der er et nummer mere stabil end den, man ror i om sommeren
ror tæt på kysten
ror flere sammen
ikke tager chancer
er fornuftig klædt på og evt. medbringer et sæt tørt tøj

Skemaet nedenunder fra Søsportens Sikkerhedsråd viser, hvor længe du kan overleve i vandet med forskellig påklædning. Bemærk, at bevidstløshed ofte indtræffer på den halve tid:
Vandtemperatur 0 grader 5 grader 10 grader
Badetøj < ½ time < ½ time < 1½ time
Almindeligt tøj ½-1 time ½-1 time 1½-3½ time
Vindtæt tøj 1-2 timer 1-2½ timer 3½-5½ timer
Tørdragt med alm. undertøj 2-3½ timer 2½-5 timer 5½-10 timer
Våddragt 3½-5 timer 5-7 timer 10-13 timer
Tørdragt med termoundertøj 5-9 timer 7-12 timer 13-20 timer

Hvordan reagerer kroppen på kulde og koldt vand?

Det er dejligt at ro om vinteren, men det er ikke helt ufarligt. Ved du, at koldt vand afkøler 25 gange mere end kold luft? Eller at halvdelen af den varmemængde, vi kan producere i hvile, mistes via hovedet ved en temperatur på 5 grader? Eller at en god påklædning ikke kan varme kroppen op - kun beskytte den mod varmetab?

Søsportens Sikkerhedsråd har lavet en folder om kulde og desuden skrevet en artikel, som du kan finde i klubmappen. Der er mange gode råd i materialet - her er et sammendrag:

Når vi påvirkes af kulde, vil kroppen forsøge at undgå, at kropstemperaturen falder som følge af afkølingen. Et fald i kropstemperaturen på bare en enkelt grad kan nedsætte vores hjernefunktion, reaktionsevne, handlekraft, muskelstyrke og koordinationsevne. Vores dømmekraft blivere dårligere, og vi får problemer med at træffe de rigtige beslutninger. Vi bliver sløve og passive - ligeglade - lader stå til.

Kroppens første modtræk mod kulden er at nedsætte blodtilførslen til huden, der er det sted på kroppen, der afkøles først. På grund af de store hudområder på arme og ben påvirkes disse hurtigst. Når blodtilførslen hertil reduceres, løber der også mindre koldt blod ind i selve kroppen, hvilket vil reducere kroppens varmetab. Den mindre blodtilførsel til arme og ben giver en dårligere reaktionevne i nerver og muskler, så arme og ben ikke længere lystrer vores ordrer. Ved 7 grader opstår lokal lammelse af nerverne, der så ikke længere kan styre musk¬lerne. Vi vil være ude af stand til at klare os selv og vil f.eks. ikke kunne gribe og fastgøre en hjælpeline eller selv kunne kravle op ad en stige til en båd eller en bro.

Kulderystelser er kroppens måde at forsøge at holde temperaturen oppe på. Kulderystel¬serne fortsætter, indtil temperaturen komme ned på 33 grader. Her holder hjernen op med at fungere, og vi bliver bevidstløse. En legemstemperatur på 30 grader eller derunder er livsfarlig.

Tiden afhænger bl.a. kropsbygning, alder, køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse.

Hvor langt tror du, du kan svømme i rotøj og svømmevest på 15 min. i 5 grader koldt vand?

Første fare, når man falder i koldt vand, er chokket. Få styr på åndedrættet og pas på ikke at komme til at sluge for meget vand. Den engelske flåde har lavet under¬søgelser, der viser, at en person, som pludselig falder i koldt vand, vil kunne svømme længere og mere effektivt, hvis han ligger stille i vandet, indtil vejrtrækningen er nogenlunde under kontrol.

Forsøg at holde armene over vandet, f.eks. ved at ligge på ryggen. Eller støt dig til kajakken - læg dig f.eks. på maven hen over den. Brug ikke energi på at redde kajak eller pagaj. Begge dele kan erstattes - det kan dit liv ikke!

Det gælder om at mindske varmetabet så meget som muligt. Ved at ligge stille, krummet helt sammen, gør du den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt. En person, der lig¬ger stille, mister mindre varme, end en der svømmer. Når man svømmer, cirkulerer der hele tiden nyt koldt vand forbi kroppen. Især blodet i arme og ben afkøles og føres ind i den indre krop. Så hvis der er en båd på vej hen imod dig, så lad være med at svømme. Lig i stedet for stille, krummet godt sammen.

Er du kommet sikkert i land - helskinnet, men gennemblødt, våd og kold, lyder første bud: Tag tøjet af og vrid det. Tag derefter tøjet “omvendt på”: Uldsweateren på inderst mod huden, hvor behovet for isolation er størst. Bomuldstøjet udenpå, fordi det beskytter mod vinden. Husk redningsvesten - den beskytter godt mod vinden. Dette giver kun en mindre ændring i den samlede isolationsevne, men i en overlevel¬ses¬situation kan det være marginalerne, der gør forskel mellem liv og død. Og husk så: En god påklædning kan ikke varme kroppen op - kun beskytte den mod varmetab. Den eneste måde igen at få temperaturen op på, er ved muskelarbejde. Så tving dig selv i gang og se at komme op til nærmeste hus.

Og så lige til sidst:

I vandet:
• Bevæg dig ikke mere end højst nødvendigt, mens du er i vandet
• Hvis hjælpen er på vej, så gør den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt - krum dig sammen og lig helt stille
• Få vejrtrækningen i orden, før du begynder at svømme
• Hold om muligt armene over vandet

I land:
• Tag det våde tøj af og vrid det. Tag det eventuelt “omvendt” på
• Påklædning kan ikke varme kroppen op - det kan kun muskelarbejde
•
• I overlevelsessituationer tæller marginalerne
• Alkohol varmer ikke - det sløver blot kroppens evne til at føle kulde
• Sørg for at få noget varmt og sødt at drikke, f.eks. chokolade eller saft

Afkøling i luft
Luftens temperatur og vindhastigheden er afgørende for afkølingen. Vindhastighedens indflydelse har givet anledning til opstillingen af den såkaldte "Wind Chill Factor", hvor man angiver en målt kombination af lufttemperatur og vindhastighed ved den lufttemperatur, der ved stillestående luft ville give samme afkøling. "Wind Chill Factor" er udarbejdet med det formål at fortælle, hvor lang tid der vil gå, før der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud.
Mere alvorlig for sejlere er kombinationen af lav temperatur, vind og vand, idet afkølingen øges kraftigt, når den stillestående, højisolerende luft i tøjet udskiftes med vand, der har høj varmeledningsevne.

Windchill
Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her.

Klik her og se "Wind Chill Factor" tabellen.

En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget, afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder, køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse. Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets temperatur. Allerede ved 7 gr.C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver følelsesløs, og neverne kan kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning har været forsøgt.

Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol. Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel hjælp er til stede.

Retningslinier for iagttagelse af en kuldeskadet persons symptomer. Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere end 35 gr.C.
Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C: Kulderystelser. Kommer i ture. Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede. Huden er bleg evt. marmoreret.
Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C: Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget. Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed. Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens uregelmæssig.
Legemstemteratur under 30 gr. C: Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret.
Stands yderligere afkøling
Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i den dybe krops temperatur.

Behandling af kuldeskadet person
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Fritidssejlads i koldt vejr/vand kræver ekstra omtanke. Se listen af gode råd FØR du begiver dig ud ! Viden kan redde liv.

Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper,så han isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig. Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.

Hurtig genopvarmning
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

Kvaliteten af en dragt og en persons fysik kan ændre den anførte rækkefølge. Kurvernes usikkerhed øges med stigende vandtemperatur.

Der er to forskellige problemer for en person som vælter i vandet.
Dels er der "kuldechocket" som opstår straks, og dels er der "afkøling" - (hypertermi) - som tiltager efterhånden som tiden går.

Når vi ror med høj plus er vi forholdsvis let påklædte- er du forberedt til at kunne gøre et længere stop på turen?
Der kan opstå en skade, en anden kænter eller andet - du er ikke til meget hjælp når du først er blå eller fingerne er stive - det kan endda hurtigt blive vanskeligt at genoptage roningen på forsvarlig vis!

Gode råd ved vinterroning• Bær altid redningsvest. Læs Søsportens Sikkerhedsråd om redningsveste.
• Klæd dig på efter 3-lagsprincippet.
• Sørg for at holde dig i bevægelse, så koldt blod fra de hvilende musklerikke pludselig "oversvømmer" de dybere dele af kroppen og medfører meget kraftige og helt ukontrollerbare kulderystelser.
• Tag altid ekstra tørt og varmt tøj med i båden. Ved aktiv roning er det ikke nødvendigt med ret meget tøj på. Hvis en af de andre får en rorskade, vælter eller på anden måde tvinger dig til at stoppe roningen - så er det vigtigt at kunne supplere påklædningen til de nye forhold. Opbevar det let tilgængeligt. Bliver du kold så bringer du lettere dig selv - og de andre i fare.
• Ansvar. Påtal det hvis du syntes at andre bærer sig dumt ad.
• Rohansker. Hav altid rohansker i båden - selv om du ikke forventer at bruge dem. Når først hænderne bliver kolde, kan de ikke være dig selv eller andre til megen hjælp
• Hue.Brug hue - eller tag altid en med. Langt den største del at vores varmetab sker gennem hovedet - og især når vi er klædt på som vi normalt er på en rotur. Vælg en hue der bliver siddende på selv om du ryger en tur i vandet.
• Lav en nødpakke Pak en plastikpose med fodtøj, hue, vanter, trøje, alutæppe, chokolade - og forsejl den vandtæt med tape. (Eller køb en pose med vandtæt lukning) Tag den med på alle roturene hele vinteren - får du ikke brug for den, så kan du bryd forsejlingen til foråret og nyde chokoladen - med tanker om en god vintersæson.
• Landsiden. Vær altid opmærksom på hvilken side af åen du følger. Hvor åen er smal kryds over af og til, så du altid følger den side hvor der er nærmest til et hus.
• Afstand til land. Tilpas afstanden til land efter hvor langt du er sikker på at du kan svømme den pågældende dag - ro ikke bare der hvor du plejer. Det skal være i dine tanker hele tiden, under hele roturen, hvergang!! Kajakudvalget anbefaler at du ikke ror mere end 40 m fra land i vintersæsonen. Øv dig i hvor lang 40 meter er og træn dit øje i at se det. Prøv evt. at svømme denne længde - ved forskellige vandtemperature, og evt forskellige påklædninger.
• Tilvænning. Du kan tilvænne kroppen mod kuldechock - læs nærmere hvordan. Lad os få en tradition op at stå med lidt "vinterbadning" i efterårsmånderne efter søndagsroturene
• Is. Ro aldrig hvor der er is mellem dig og land. Hold dig langt væk hvis strømmen føre ind under isen (f.eks. indløbet i Gudenå)
• Bådvalg. Vælg en bådtype hvor du er sikker på, at du kan holde balancen under de forhold der netop er den pågældende dag.
• Opdrift. Vær sikker på at der er opdrift nok i båden til at den kan holde både sig selv og dig oppe. Det kan være hensigtsmæssigt at kunne lægge sig op bag på båden og plaske sig ind, i tilfælde af en kæntring.
• Neopren. Overvej om du vil kunne anvende neoprenpåklædning når du ror. Ved roning med høj puls kan det være svært at komme af med varmen gennem neoprenen - men er du en af dem der "absolut skal ro med høj puls uanset vejr og vind? Neoprenen vil give store fordele i tilfælde af kæntring - både mod kuldeschock og mod afkøling - den vil også give dig lidt mere opdrift.
Hvis du falder over bord
• Undgå at sluge vand ved det første gisp.
• Undgå at svømme førend vejrtrækningen er under rimelig kontrol.
• Bliv ved båden, og kravl op i eller på den.
• Kan du ikke komme op af vandet, så lig stille og luk alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Tag hætte eller hue på hovedet.
• Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Hvis man som eftersøgt observerer eftersøgningsskibe eller -helikoptere, er det nødvendigt at tage hue eller hætte midlertidigt af, således at eftersøgningsudstyret kan "se" det varme hoved.
• Svøm kun hvis der er meget kort afstand til land eller til en genstand, der kan bruges til at holde dig flydende.

Havkajakforeningen HO BUGT

CVR-nummer:

Sådan bliver du medlem

mandag den 30. april 2012

forenings datoer

lørdag den 28. april 2012

Man skal lære så længe man lever...

Om foreningen

Kontakt information

Links

Blog-arkiv

Video-widget

Vinter roning